VETERINÆRMEDICIN - OSO 

Jeg føler helt klart, at jeg har nået mit mål med min oligatoriske selvvalgte opgave. Jeg valgte at skrive om uddannelsen veterinærmeicin, da jeg ønskede at finde ud af, hvordan man uddannede sig som dyrlæge. Min interesse for erhvervet startede efter, at jeg var i praktik som dyrlæge i niende klasse. Jeg er gennem forløbet med min opgave blevet meget klogere på uddannelsesvejen og hvad den kræver. Jeg har fundet ud af, at det er en utrolig hård uddannelse og at det kræver meget tid og hårdt arbejde i fremtiden, hvis det skal lykkes for mig.

Det jeg finder mest tiltalende med jobbet som dyrlæge er helt klart, at ens hverdag aldrig er ens. Jeg kan rigtig godt lide, hvis der sker noget hele tiden og så det, at man møder mange forskellige mennesker og dyr hver dag. Det er et job med mange udfordringer og det synes jeg er rigtig spændende.  

 

Der er selvfølgelig også forskellige problemstilinger ved at være dyrlæge, ligesom der er problemstillinger ved alle andre jobs. En af dem er arbejdstiderne, som jeg har nævnt tidligere i min opgave. Jeg ville personligt gerne arbejde i weekender og have aftenvagter, hvis man kan hjælpe dyrene og deres ejere. Men alligevel i forhold til hvor tit man skulle have de vagter. 

 

Som sagt så kræver uddannelsen meget hårdt arbejde og et højt gennemsnit, for blive optaget på studiet. Jeg tænker selv, at jeg godt ville kunne opnå et højt gennemsnit, hvis jeg kæmper for det, men det kræver også, at man virkelig brænder for det, for at komme ind, da der som sagt ikke er mere end 680, som bliver optaget hvert år. Og det er præcis det jeg stadig er lidt i tviv om. Brænder jeg for at blive dyrlæge?