VETERINÆRMEDICIN - OSO
VETERINÆRMEDICIN - KANDIDAT
Kandidatuddannelsen inden for veterinærmedicin er anden del af uddannelsen til dyrlæge og går i dybden med de praktiske fag og foregår derfor mest på studiets dyrehospitaler.
Den veterinære kandidatuddannelse
Det eneste adgangskrav der er for den veterinære kandidatuddannelse er, at man har en relavant bacheloruddannelse i veterinærmedicin. Man kan ligesom under bacheloren søge SU under sin uddannelse. Under kandidatuddannelsen, som tager 2½ år, får man en større indsigt i de praktiske fag, samtidig med at man lærer at undersøge dyrene ved sygdom, finde ud af hvad de fejler og behandle dem for deres sygdomme både medicinsk og gennem operationer. Forebyggelse af sygdomme, foretagelse af fødevarekontrol og andre fødevare- og miljøhygiejniske funktioner er også en del af kandidatuddannelsen. Desuden får man også viden om reproduktion, fødevarekvalitet, medicinudvikling og dyrevelfærd.
På den sidste del af sin uddannelse kan man specialisere sig i:
-
Mindre husdyrs sygdomme
-
Besætningssundhed og fødevaresikkerhed
-
Hestesygdomme
-
Biomedicin
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, regneøvelser, laboratorieøvelser og projektarbejde. En del af undervisningen foregår på KU's dyrehospitaler.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale, der tager ½ år og giver den akademiske titel cand.med.vet.
Jobmuligheder som uddannet
Som veterinæruddannet kan man specialisere sig i større eller mindre dyr, i fødevaresikkerhed eller biomedicin. Som uddannet kan man arbejde i mange forskellige brancher. Det kan være som praktiserende dyrlæge, inden for miljø- og levnedsmiddelkontrol på slagterier eller i lægemiddelindustrien. Man kan også vælge, at arbejde med forskning eller undervisning.
I følge uddannelsesguiden giver uddannelsen mange jobmuligheder. Knap halvdelen af alle, der har taget kandidatuddannelsen, arbejder som praktiserende dyrlæge. Andre vælger at arbejde som offenlig ansatte, hvor de kan arbejde inden for miljø- og levnedsmiddelkontrol, kødkontrol på slagterier eller med undervisning. En del veterinæer arbejder og er ansat inden for mecicinal- og foderstofindustrien. Man kan også vælge, at tage arbejde i udlandet, hvor man kan beskæftige sig med udviklingsprojekter, bistandsprojekter, katastrofehjælp og typer af job inden for læge, tandlæge og dyrlæge, administrativt arbejde, forskning og universitetsundervisning især i udviklingslande. Man kan også vælge, at læse videre og komme til at arbejde som forsker ved at søge en ph.d-uddannelse inden for ens eget område.
Jeg vil helst arbejde som praktiserende dyrlæge, da jeg finder deres arbejde meget interressant. Jeg kan godt lide, at meget af arbejdet er praktisk og ikke et job, hvor man sidder stille.
Lønnen for en dyrlæge er højere, hvis man er ansat i den offentlige sektor end i den private sektor. Jeg tror, at forskellen kommer af, at staten ønsker at tiltrække flere dyrlæger over i den offentlige sektor. Jeg er endnu ikke helt klar over, hvad jeg selv ønsker, hvis jeg bliver dyrlæge.
